Økologisk kød, hvor kvalitet og dyrevelfærd er i højsæde

​Kontakt os

​Du kan kontakte os på telefon:

Lise 25 62 77 35

Bjørn 40 82 39 50

Køerne

Om sommeren græsser alle dyr på enge ved Tystrup Sø og ved Kongskilde Friluftgaard.

Om vinteren bliver de hentet hjem og går i en løstdriftsstald, hvor de har fri adgang til vand, foder og et halmstrøget areal.​

Køerne er at racen Limousine. Alle køerne er stort set ens i en rødbrun farve, med lys mule og lyst om øjnene. Limousine er kødkvæg med en meget lav fedt % i kødet. De skal ikke malkes, de har ikke mere mælk end deres egen kalv kan drikke. Hver ko får ca. 1 kalv om året fra den er 2 1/2 år gammel. En ko kan bliver mellem 15 og 20 år gammel. Vi lægger stor vægt på at køerne selv kan kælve (føde) og passe deres kalv selv. Det kan de også i de fleste tilfælde, er der brug for det hjælper vi selvfølgelig alt det vi kan, men det bedste er når ko og kalv har fred og ro sammen og får lært hinanden godt at kende. Her hos får køerne kalve hele året rundt, så her er små kalve både sommer og vinter.​

Kalvene bliver sammen med deres mor til de er et halvt år gamle. De første 3 mdr. er de meget afhængige af deres mors mælk, selv om de allerede begynder at spise græs / foder når de er en uge gamle. Når de ikke er hos deres mor mere, har vi dem i ungdyr flokke, på græs om sommeren eller i en lun stald om vinteren.​

Ungdyrene er kvier og stude mellem 1/2 år og 1 1/2 år gamle. De kviekalve (hunner) der er bedst og flinkest bliver til den næste generation af køer her på gården. Vi har både mormor, mor og datter i nogle af linerne på køerne og vi når nok også til tipoldemor. Alle stude bliver jo slagtet.

Ungdyr i Hørhaven.​

Rigtig flot stud, klar til slagtning.​

Slagtedyrene er kvier (ung ko, der ikke har fået en kalv endnu) eller stude. En stud er en kasteret tyr. Stude og kvier vokser langsomt op på godt græs. De er ca. 2 år gamle når vi slagter dem, så vejer de omkring 600 – 700 kg levende og 350 – 400 kg slagtet. Alle slagtedyr er også ude på græs og kan slagtes med fint resultat direkte fra sommergræs. Mange steder bliver slagtedyr ikke lukket ud på græsfold om sommeren.​

reinsurance-5-1   Økologi​

reinsurance-5-1  God kvalitet​

reinsurance-5-1  ​ Levering på det meste

  af Sjælland

reinsurance-5-1  Gratis levering ved

  køb over 1400,-​

​Bondegaardens Økologi

v. Bjørn og Lise Rasmussen

Vådagervej 13, 4250 Fuglebjerg

Tlf. 

 Lise     25 62 77 35

 Bjørn  40 82 39 50

E-mai:

 vaadager@teliamail.dk

CVR: 

 28271344