Økologisk kød, hvor kvalitet og dyrevelfærd er i højsæde

​Kontakt os

​Du kan kontakte os på telefon:

Lise 25 62 77 35

Bjørn 40 82 39 50

Markerne

Markerne dyrkes fuldt økologisk, med foder til dyrene og afgrøder til salg. Der er 340 Ha. til gården.

På ca. halvdelen af jorden bliver der hvert år sået forskellig slags afgrøder, som skal sælges.

Afgrøderne kan være havre til havregryn, hvede eller rug til mel, ærter, byg og tritikale til foder til dyrene, kløverfrø til frøblandinger og flere andre forskellige slags afgrøder. Noget af kornet bliver også brugt til at så ude på markerne igen, det er såsæd. En lille del af kornet bruger vi til, at fodre vores grise og de store avlstyre med, vi bruger ikke ret meget korn til dyrene her, men meget græs.

Markerne gødes kun med naturlig gødning fra dyr, ingen kunstgødning eller sprøjtning.

Den sidste halvdel af jorden er græsmarker til folde og græsmarker til høst af vinterfoder til alle dyrene.​

I foldene er det vigtigt, at der er det rigtige antal dyr i hver fold, så folden bliver græsset godt af, men også at der er mad nok til alle dyr hele sommeren. Ukrudtet i græsmarkerne skal holdes nede, det skal slås, gerne flere gange i løbet af sommeren ellers tager det overhånd og vi vil jo ikke sprøjte det væk. Der skal laves rigtig mange km. hegn hvert forår og hegnet skal vedligeholdes hele sommeren, så vi ikke risikerer dyrene løber ud.

Græsmarkerne til vinterfoder bliver høstet 3 – 4 gange i sommerhalvåret. Græsset bliver slået, revet sammen og kørt hjem på gården enten som madpakker (wrapballer) eller lagt i en kæmpe græsstak, der bliver kørt hårdt sammen med traktor og dækket over med plastik så den er lufttæt. Græsset ensilerer nu og kan holde sig i op til et år. Alle dyrene på gården er helt vilde med dette græs som foder om vinteren. Det dufter dejligt, næsten som nybagt rugbrød.​

reinsurance-5-1   Økologi​

reinsurance-5-1  God kvalitet​

reinsurance-5-1  ​ Levering på det meste

  af Sjælland

reinsurance-5-1  Gratis levering ved

  køb over 1400,-​

​Bondegaardens Økologi

v. Bjørn og Lise Rasmussen

Vådagervej 13, 4250 Fuglebjerg

Tlf. 

 Lise     25 62 77 35

 Bjørn  40 82 39 50

E-mai:

 vaadager@teliamail.dk

CVR: 

 28271344